|
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(Der henvises særligt til de med kursiv fremhævede klausuler, der efter vor opfattelse pålægger vore medkontrahenter mere byrdefulde vilkår, end hvad følger af deklaratoriske regler). |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Medmindre andet følger af udtrykkelig skriftlig aftale med SILCOFA A/S gælder udelukkende de nedenfor nævnte salgs- og leveringsbetingelser som vilkår for alle aftaler og leverancer fra SILCOFA A/S, uanset eventuel modstående eller afvigende bestemmelser i den af køber afgiven ordre eller accept. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 1:00 | Tilbud, ordre og accept. |
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 1:01 | Købers ordre og bestilling er kun bindende for SILCOFA A/S, når køber har modtaget skriftlig ordrebekræftelse fra SILCOFA A/S. En købers eventuelle indsigelser mod ordrebekræftelsens indhold skal foreligge skriftligt og være SILCOFA A/S i hænde senest dagen efter, at ordrebekræftelsen modtages af køber. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 1:02 | Tilbud fra SILCOFA A/S uden særlig acceptfrist bortfalder, såfremt overensstemmende accept ikke er SILCOFA A/S i hænde inden 14 dage fra tilbuddets dato. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 2:00 | SILCOFA A/S’s ydelser. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 2:01 | SILCOFA A/S’s ydelse omfatter kun de i ordrebekræftelsen skriftligt specificerede dele, og på nedennævnte vilkår forpligter SILCOFA A/S sig til at levere et produkt af sædvanlig god kvalitet i henseende til materiale og forarbejdning. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 2:02 | Køber er forpligtet til nøje at overholde de af SILCOFA A/S foreskrevne tekniske angivelser og retningslinier. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 3:00 | Levering. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 3:01 | Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt, sker levering ex. works/ab fabrik. Medmindre køber selv foranstalter afhentning, vil SILCOFA A/S for købers regning og risiko foranledige ydelserne transporteret til købers plads. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 4:00 | Leveringstid. Forsinkelse. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 4:01 |
Leveringstider er, med mindre andet er aftalt, vejledende og regnes fra det tidspunkt, hvor SILCOFA A/S er kommet i besiddelse af samtlige oplysninger, til brug for SILCOFA A/S´s opfyldelse af leverancen.Leveringstiden er fastsat med forbehold af forsinkelse som følge af strejke, lockout, krig, ildsvåde, driftsstandsninger, transporthindringer, mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra leverandører eller andre årsager uden for SILCOFA A/S’s kontrol, uanset om disse indtræder hos SILCOFA A/S eller hos SILCOFA A/S’s leverandører eller andre, der medvirker ved leverancen. Leveringstiden vil i påkommende tilfælde være at udskyde med et til hindringens varighed svarende antal dage. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 4:02 | SILCOFA A/S’s erstatningspligt for forsinkelse er begrænset til maksimalt at udgøre et beløb på 10% af købesummen, idet erstatningen ikke kan overstige et beløb på 1% af købesummen, for hver uge forsinkelsen har været. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 5:00 | Mangler. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 5:01 | SILCOFA A/S forpligter sig til at afhjælpe eventuelle mangler ved leverede ydelser, som skyldes fejl i materiale og/eller fremstilling, såfremt køber rettidigt og behørigt har reklameret heroverfor. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 5:02 | Mangler, der skyldes uhensigtsmæssig opbevaring, manglende vedligeholdelse, ukorrekt montering, uhensigtsmæssig brug, herunder brug i strid med SILCOFA A/S’s brugsanvisninger og tekniske specifikationer, normalt slid og ælde er SILCOFA A/S uvedkommende. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 5:03 | Afhjælpningen sker i form af nye dele til erstatning for dele, der bevisligt er mangelfulde som følge af materiale og/eller fabrikationsfejl. Afhjælpning af mangler kan dog også ske ved, at man lader disse udbedre ved reparation, og i så tilfælde er arbejdsløn eller andre biydelser ikke indeholdt i SILCOFA A/S’s forpligtelser. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 5:04 | Udover den i dette punkt fastsatte pligt til afhjælpning af mangler påtager SILCOFA A/S sig ikke noget ansvar for den leverede ydelse, jfr. dog pkt. 5:05, hvorfor køber i påkommende fald ikke kan hæve købet eller kræve forholdsmæssigt afslag, omlevering eller tilbageholdelse af købesummen, helt eller delvis, som følge af mangler. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 5:05 | SILCOFA A/S’s erstatningspligt, som følge af at leverede ydelser er behæftet med mangler, er under alle omstændigheder begrænset til varens værdi inkl. transportomkostninger. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||